Medarbejdere og andre aktører med direkte kontakt til borgerne er ofte de første, som konfronteres med bekymringstegn og adfærdsændringer. Det er derfor vigtigt, at du som medarbejder i Tårnby kommune – eller som frivillig i foreninger eller lign. – ved, hvordan du skal handle på din eventuelle bekymring omkring en borger, som udtrykker ekstremistiske holdninger eller udviser bekymrende adfærd over for andre grupper i samfundet
Bekymringstegn
Adfærd
- Involveret i voldelige sammenstød.
- Deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber
- Benytter sig af totalitære symboler
- Opsøger hjemmesider, litteratur, film med voldelige/ekstreme budskaber.
Relationer
- Isoleret eller splittet i forhold til familien.
- Får nye venner/har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring - fx pga. kriminalitet eller ekstreme holdninger.
- Har givet afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter
Holdninger
- Intolerance over andres synspunkter
- Afviser demokratiske principper
- Konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper
- Argumenterer for "absolutte løsninger".
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver bekymret?
Kontakt altid din nærmeste leder ved bekymring om radikalisering eller ekstremistisk adfærd. I vil derefter aftale, hvordan og hvem der går videre med den konkrete sag.
Bekymringer om radikalisering eller ekstremistisk adfærd skal altid viderebringes til SSP Tårnby kommune.
Mikkel Godman Jensen
SSP og radikaliseringskoordinator
Ungecenter Tårnby
Gammel Kirkevej 98
2770 Kastrup
Telefon: 30 76 03 49
Mail. Mgj.uct.bk@taarnby.dk
SSP sørger for den videre håndtering af bekymringen i samarbejde med relevante myndigheder. Alle henvendelse bliver behandlet, men du kan ikke regne med altid at få en tilbagemelding på det videre sagsforløb.
I forlængelse af den nationale handleplan for det tværfaglige myndighedsarbejde omkring radikalisering har overordnede og centrale myndigheder anmodet kommunerne om at fastlægge retningslinjer omkring sagsbehandlingen, når der blev modtaget bekymringer om radikaliserede borger.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning omkring eventuel bekymring er du velkommen til at kontakte SSP
Alle borgere har ved bekymring om radikalisering mulighed for at konktakt den nationale hotline mod radikalisering. Ring 41 74 90 90. Akutte henvendelser skal ske til politiet på 114.
Læs den nationale hotline mod radikalisering
Hvad er ekstremisme og radikalisering??
Hvad er ekstremisme og radikalisering?
At færdes i ekstremistiske miljøer = risikoadfærd på linje med andre former for risikoadfærd
- Er ofte et udtryk for mistrivsel, frustration og følelsen af ikke at høre til
- Understreger behov for en tidlig social indsats
- Handler om at reducere risikofaktorer og sikre trivsel og positiv udvikling blandt børn og unge
"Ekstremisme" betegner nogle miljøer og ideer, der blandt andet kan være karakteriseret ved:
- Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
- Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
- At man legitimerer eller udøver for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med.
- Intolerance over for andres synspunkter.
"Radikalisering" betegner en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt, og som blandt andet kan være karakteriseret ved:
- At en person accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper.
- At der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden for gruppen. Det kan for eksempel være venner og fritidsaktiviteter.
- At der sker en "dehumanisering", hvor dem man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker, hvilket igen er med til at legitimere voldshandlinger.