Læs om bekymringstegn og adfærdsændringer, og hvordan du som medarbejder skal handle på din eventuelle bekymring omkring en borger, som udtrykker ekstremistiske holdninger eller udviser bekymrende adfærd over for andre grupper i samfundet.
Medarbejdere og andre aktører med direkte kontakt til borgerne er ofte de første, som konfronteres med bekymringstegn og adfærdsændringer. Det er derfor vigtigt, at du som medarbejder i Tårnby kommune – eller som frivillig i foreninger eller lign. – ved, hvordan du skal handle på din eventuelle bekymring omkring en borger, som udtrykker ekstremistiske holdninger eller udviser bekymrende adfærd over for andre grupper i samfundet
Bekymringstegn
Adfærd
Involveret i voldelige sammenstød.
Deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber
Benytter sig af totalitære symboler
Opsøger hjemmesider, litteratur, film med voldelige/ekstreme budskaber.
Relationer
Isoleret eller splittet i forhold til familien.
Får nye venner/har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring - fx pga. kriminalitet eller ekstreme holdninger.
Har givet afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter
Holdninger
Intolerance over andres synspunkter
Afviser demokratiske principper
Konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper
Argumenterer for "absolutte løsninger".
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver bekymret?
Kontakt altid din nærmeste leder ved bekymring om radikalisering eller ekstremistisk adfærd. I vil derefter aftale, hvordan og hvem der går videre med den konkrete sag.
Bekymringer om radikalisering eller ekstremistisk adfærd skal altid viderebringes til SSP Tårnby kommune.
Mikkel Godman Jensen
SSP og radikaliseringskoordinatorUngecenter TårnbyGammel Kirkevej 982770 KastrupTelefon: 30 76 03 49Mail: mgj.uct.bk@taarnby.dk
SSP sørger for den videre håndtering af bekymringen i samarbejde med relevante myndigheder. Alle henvendelse bliver behandlet, men du kan ikke regne med altid at få en tilbagemelding på det videre sagsforløb.
I forlængelse af den nationale handleplan for det tværfaglige myndighedsarbejde omkring radikalisering har overordnede og centrale myndigheder anmodet kommunerne om at fastlægge retningslinjer omkring sagsbehandlingen, når der blev modtaget bekymringer om radikaliserede borger.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning omkring eventuel bekymring er du velkommen til at kontakte SSP
Alle borgere har ved bekymring om radikalisering mulighed for at konktakt den nationale hotline mod radikalisering. Ring 41 74 90 90. Akutte henvendelser skal ske til politiet på 114.
Læs den nationale hotline mod radikalisering