Når du som ung indgår i et forløb hos Ungecenter Tårnby Ungecenter er en indgang for unge i Tårnby/ Dragør Kommune, som har brug for hjælp i forbindelse med uddannelse, job og/eller økonomi. Der kan derfor være mange forskellige grunde til, at unge er i kontakt med os.
Kontakten til Ungecenter kan være alt fra en enkelt samtale til et længere forløb. Ungecenter har tilknyttede uddannelsesvejledere og rådgivere, som kan hjælpe unge alt efter deres situation. Derudover har Ungecenter tæt kontakt med resten af kommunen og frivillige organisationer.
Dine rettigheder og muligheder som forælder eller pårørende
Når den unge fylder 18 år, er vedkommende myndig. Som forælder eller pårørende skal du derfor have samtykke fra den unge, hvis du ønsker at være en del af sagsbehandlingen.
Ungecenter har intet imod, hvis forældre eller pårørende deltager i samtaler med den unge, men det er den unge selv, som bestemmer, hvem han/hun vil have med til samtale - eller hvem der må være en del af selve sagsbehandlingen. Ungecenter har tavshedspligt, og det betyder, at vi ikke kan udlevere oplysninger, hvis du kontakter os som forælder eller pårørende med mindre der foreligger et samtykke.
Hjælp til ansøgning om økonomiske ydelser eller støtte
Ungecenter Tårnby kan også hjælpe unge med at søge forskellige former for økonomisk ydelser eller støtte afhængig af den unges situation
Unge, der modtager uddannelseshjælp kan blive henvist til et aktivitetsforløb i Ungecenter.