Du vil kunne blive tilbudt at starte på et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet tilbud alt efter, hvad vi mener, er mest relevant for din nuværende situation. Vi hjælper dig med at finde det rette tilbud, der passer til din situation.
Læs om de forskellige tilbud, der findes.
Ungeguide
Er du ung, og har du af sociale- eller personlige årsager behov for støtte, kan du søge om at få tilknyttet en Ungeguide.
Formål
Ungeguiden er din personlige kontaktperson i Ungecenter Tårnby. Indsatsen med en af vores ungeguide er tiltænkt de unge, hvor det giver mening, og hvor ungeguiden vurderes at kunne gøre en forskel inden for en relativt begrænset tidsperiode. Det er vigtigt, at både vejleder og den unge vurderer/oplever, at den unge besidder færdigheder, der kan udvikles på i forhold til den konkrete ungdomsuddannelse. Ungeguidens fokus vil være, at du enten kommer i eller bliver i uddannelse eller i arbejde.Sammen med dig lægger vi en plan for, hvordan du kommer godt videre i livet.
Forløbet
Forløbene tilrettelægges individuelt og tager afsæt i den enkelte unges behov, herunder den unges uddannelsesmæssige motivation og mål.
På denne måde søger indsatsen at skabe netværk og tryghed i overgangsperioden således, at den unge, efter forløbet, oplever at kunne gennemføre sin ungdomsuddannelse ved hjælp af egen mestring.
Målgruppe
Har du spørgsmål vedrørende Ungeguide, kan du kontakte Ungecenter Tårnby.
UCT-klubben for unge mellem 15 og 29 år
Formål med UCT-klubben, er at hjælp dig med at planlægge din jobsøgning så du den bliver målrettet dine muligheder og kompetencer. Under forløbet får du indsigt i digitale værktøjer, samt hvordan man søger job, elevplads og virksomhedspraktik. Vi bruger den digitale jobsøgnings platform Candeno i klubben, hvor du kan udarbejde CV og ansøgninger, finde ledige stillinger, uddannelsesmulighed, identificere dine kompetencer og meget mere.
I UCT-klubben vil du få relevante oplæg, øvelser og tid til at arbejde med dit jobsøgningsmateriale. Efter de 3 dage vil du have kendskab til, hvor du finder ledige jobs og elevstillinger, du har udarbejdet et basis CV og kendskab til hvordan man skriver uopfordrede og målrettede ansøgninger. Desuden får du viden om hvordan en jobsamtale forløber og vejledning i hvordan dit Jobnet CV kan udarbejdes med udgangspunkt i dine kompetencer.
I UCT-klubben vil der være to undervisere og der vil ligeledes deltage uddannelsesvejledere og ungeguides efter behov.
Målgruppe
Unge i aldersgruppen 15-29-årige, som har behov for hjælp til jobsøgning og afklaring af uddannelses- og jobmuligheder.
Varighed og sted
UCT Klubben forløber over tre uger, med en ugentlig mødedag i et fast tidsrum.
P.t. udbydes UCT-klubben hver tirsdag eftermiddage fra 12.00 – 15.00
Klubben holdes i Ungecenter Tårnby, Gammel Kirkevej 98, stuen - hvor du også kan møde din uddannelsesvejleder eller beskæftigelsessagsbehandler.
Mål
Målet er at støtte dig at blive klar til beskæftigelse eller uddannelse.
Virksomhedskonsulent
Gennem forløbet med virksomhedskonsulenten i Ungecenter Tårnby vil den unge komme til at erfarer hvad det vil sige at være en del af en virksomhed, at varetage tilrettelagte arbejdsopgaver og at tage ansvar. For nogle unge støttes opgaverne af en mentor, arbejdsgiver eller anden kontaktperson sideløbende med virksomhedskonsulentens opfølgninger.
Følgende opgaver, den unge vil komme til at arbejde med sammen med virksomhedskonsulent er:
- vejledning og støtte med fokus på beskæftigelse eller uddannelse
- kontakt og opfølgning på virksomhedsrettede aktiviteter
- vejledning til profilering af CV samt støtte til jobsøgning
- Fokus på den unges individuelle vej til selvforsørgelse.
Målgruppe
Unge mellem 18 år og 30 år som er tilknyttet til Ungecenter Tårnby, som er klar og ønsker at skabe forandringer.
Mål
Målet er at støtte dig i at blive klar til beskæftigelse eller uddannelse.
Varighed og sted
Virksomhedskonsulenten er tilknyttet Ungecenter Tårnby, Gammel Kirkevej 98, stuen – hvor du også kan møde din uddannelsesvejleder eller beskæftigelsessagsbehandler
Klub 6.5 for aktivitetsparate unge under 30 år
I Klub 6.5 vil der være fokus på at du deltager i forskellige aktivitet, der kan styrke dig mod praktik, job eller uddannelse. I klubben vil du desuden blive præsenteret for samfundsrelevante emner, som eksempelvis
E-boks, hvordan man søger S.U. osv. Desuden har du mulighed for at få hjælp til CV, jobsøgning og selvbooking af samtaler, i samarbejde med din sagsbehandler. Forløbet i klub 6.5 indeholder motiverende samtaler, dialog om hvordan du kan skabe netværk, aktiviteter som gåtur, besøg på virksomheder, uddannelsessteder og andre aktiviteter i kommunen, som du kan anvende.
Målgruppe
Unge i aldersgruppen 18 - 30-årige, aktivitetsparate (Link til betydning af aktivitetsparat) som er tilknyttet Ungecenter Tårnby og har have et ønske om at skabe forandringer i sit liv, frem mod uddannelses eller job.
Varighed og sted
Klub 6,5 forløber over 3 uger, med en ugentlig mødedag i et fast tidsrum. P.t. udbydes klubben hver tirsdag eftermiddag fra klokken 12.00 – 15.00
Klubben holdes i Ungecenter Tårnby, Gammel Kirkevej 98, stuen – hvor du også kan møde din vejleder eller beskæftigelsessagsbehandler.
Mål:
Målet er at støtte dig i at blive klar til beskæftigelse eller uddannelse.
Psykolog
Har du brug for at tale med en psykolog?
Hvis du er mellem 15 og 25 år og ikke længere går i skole, kan du i Ungecenteret få samtaler med en af vores to psykologer. Målet vil være at hjælpe dig videre i dit liv.