Virksomheds- og Jobformidlingsklubben I Virksomheds- og Jobformidlingsklubben har vi skarpt fokus på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet. I klubben vil vi understøtte dig i hurtigst muligt at kommer tilbage i ordinært arbejde, få dit første job eller tilmelde dig relevant uddannelse. Det gør vi blandt andet gennem virksomhedspraktikker eller løntilskud da dette hurtigere kan hjælpe dig i ordinær beskæftigelse. Vi holder også oplæg om mulige uddannelser og opstart, samt de adgangskrav som uddannelserne kræver. Vi hjælper dig også med at søge ind på uddannelsen og finde et arbejde, som kan være relevant også under din uddannelse. I klubben kan du ligeledes forvente at blive mødt med relevante inspirationsoplæg der kan understøtte din job- eller uddannelsessøgning. Du får præsenteret konkrete jobåbninger, mulighed for jobcoaching, hjælp til at udarbejde det gode CV og støtte til at målrette dine ansøgninger. Du bliver oplyst om den aktuelle status på arbejdsmarkedet, vejledt om muligheden for job med løntilskud, mulighed for at udvide dine kompetencer igennem virksomhedspraktikker, øvelse i den gode jobsamtale samt dine muligheder for uddannelse og opkvalificering. Herudover vil du have god mulighed for at fordybe dig i dit eget ansøgningsmateriale, med støtte fra konsulenterne.