Ungecenter er for dig, der bor i Tårnby/ Dragør kommune og har brug for vejledning og støtte i forhold til uddannelse, job og eller økonomisk støtte.
I Ungecentret har vi uddannelsesvejledere, beskæftigelsesrådgivere, psykologer, SSP-konsulenter og ungeguides, som altid står klar til at vejlede dig. Har du brug for hjælp til, hvilken uddannelse du skal tage? Er du bekymret for fremtiden? Eller slås du med andre problemer i hverdagen? Du kan få hjælp og støtte hos os i Ungecenteret. Vi kan hjælpe dig med at komme nærmere dit mål om uddannelse eller job.